MØDELOKALER I SVENDBORG
Invitér dine gæster indenfor i et anderledes og spændende hus, når I skal holde møde, kursus eller seminar. Work2gether har til huse i Svendborgs tinghus fra 1881. Vi har fem unikke mødelokaler foruden en arbejdscafé og et stort kontorfællesskab, som bruges af dygtige og dedikerede folk fra Svendborg og omegn.
I 2018 fik den historiske bygning en moderne make over, som imponerer og inspirerer dem, der træder indenfor.
Vores team er dedikeret og servicemindet, og vi har tænkt på alle detaljer, når du eller din virksomhed skal holde møde et inspirerende og motiverende sted.
Forplejning står vi naturligvis også gerne for - her er kvalitet, sydfynske råvarer og god smag hovedingredienserne.
Læs mere om vores mødelokaler herunder.
Vi glæder os til at byde dine gæster og dig velkommen i det gamle Tinghus.
Tinghuset er oprindelig bygget som råd-, ting- og arresthus. Senere fungerede huset som politistation og byret hvor der blev fældet dom i lokale sager og mange skæbner er blevet afgjort netop her. Det har stået her under både 1. og 2. verdenskrig, og var under sidstnævnte krig under belejring af de tyske tropper. Lige netop Tingsalen har været det rum, hvor der blev udstedt domme i forskellige sager. I dag har møderne i Tinghussalen en anden karakter: Her udvikles, tænkes, informeres og skabes forbindelse. Vi får ros for de smukke og inspirerende omgivelser, som “på trods” af det høje æstetiske niveau, stadigvæk emmer af varme, gæstfrihed og nærvær.
Vi samarbejder med mange virksomheder og netværksgrupper, der har Tinghussalen som deres foretrukne mødelokale i Svendborg. Fx. lægger vi hus til netværksgruppen StepUp Network. Projektet Styrket Erhverv I Gadeplan også haft deres faste undervisnings-base her. Derudover har den gamle Tinghussal også lagt lokale til både foredrag og workshops under Create festivalen, produktlancering, temadage, personale-forkælelses-aftener, mm.
Uanset anledningen står Tinghusalen og vores team klar til at give jeres gæster en fantastisk oplevelse.
Når du træder ind i Bestyrelsen, bliver du mødt at det store smukke håndlavede bord i sydfynsk røget eg og smukke store lamper der fylder lokalet med både lækkerhed og varme. Det smukke bord er designet og lavet af de lokale Brdr. Pagh. De står ligeledes bag en del andre møbler og større elementer i huset. At bruge og støtte lokale iværksættere, er nemlig en hjertesag for os.
I Bestyrelsen er der alt hvad du har brug for til et møde i både professionelle og imødekommende rammer. Her er plads til 12 personer, internet med fuld fart, en 65” Clevertouch skærm og whiteboard (det er selvfølgelig ikke hvidt, men i en smuk knækket grå der matcher væggene). Vi står gerne for kaffe, the og andre former for forplejning. Og trænger I til lidt afveksling undervejs, kan I fx. tage frokosten i vores stemningsfulde café.
Et lækkert og professionelt mødelokale, med wauw-effekt
Debatten er det perfekte lokale til dine mere uformelle møder. Her kan du afvikle dit møde enten stående omkring bordet og eller siddende på de lækre barstole med bløde lædersæder. Mødelokalet bliver desuden også brugt til online-møder eller afvikling af webinarer fra tid til anden.
Mødelokalet kan rumme op til 8 personer, og her er selvfølgelig både en 42” skærm og whiteboard (i en smuk knækket grå, som passer til husets farvepalette).
Hulen er vores mindste mødelokale. Til gengæld er det hyggeligt og finurligt indrettet med bløde plys-møbler der inviterer til samtale og eftertænksomhed, skov-tapet, mos på væggene og en lampe af tørrede margueritter. Hulen egner sig godt til møder mellem 2-4 personer. Vi står gerne for kaffe, the eller andre former for forplejning. Og trænger I til lidt afveksling undervejs, kan I fx. tage frokosten i vores stemningsfulde café.
Work2gether i Det gamle Tinghus
Du bliver næsten blæst bagover af det smukke lys fra de gamle, buede vinduer, når du træder ind i Tinghussalen, eller når du mærker årerne i det bejdsede egetræsbord i Bestyrelsen.
I 2018 fik den historiske bygning en moderne make over, som imponerer og inspirerer dem, der træder indenfor. Et stilfuldt og rolig farvevalg, møbler i solid kvalitet, lys fra massevis af spændende lamper i papir, kobber og glas, organisk akustikregulering i form af mørkebrunt kork og levende rensdyrlav. Sidst men ikke mindst, så har vi indrettet os med massevis af grønne, livgivende planter, som både renser luften og har en positiv påvirkning på psyken - det er videnskabeligt bevist.
Vores team er dedikeret og servicemindet, og vi har tænkt på alle detaljer, når du eller din virksomhed skal holde møde et inspirerende og motiverende sted.
Forplejning står vi naturligvis også gerne for - her er kvalitet, sydfynske råvarer og god smag hovedingredienserne. Eksempelvis har vi fundet frem til det fynske kafferisteri, Holy Bean, som har været vores faste kaffeleverandør siden vi åbnede. Vi har også et godt samarbejde med cateringvirksomheden Molens måltider, som er lokalt funderet og som har samme værdier som os: De bruger så vidt muligt lokale råvarer som er i sæson og sanker i den sydfynske natur.
Vi glæder os til at byde dine gæster og dig velkommen i det gamle Tinghus.